Det bedste er at arbejde på et internat for hunde

Jeg havde i noget tid overvejet, at jeg gerne ville arbejde på et internat for hunde, da jeg elsker dyr. For et år siden tog jeg mod til mig og ringede til et internat for at høre, om de havde brug for hjælp. Heldigvis kunne de godt bruge en et par timer om ugen, så det passede helt fint sammen med mit andet job.

Til at starte med, synes jeg, at det var rigtig svært med alle de hjemløse hunde, men de havde det meget bedre, end man skulle tro. Jeg havde forskellige opgaver, når jeg var der, så nogle gange skulle jeg gøre rent i deres bure, og andre gange skulle jeg bare lege med dem.

Det var et ret stort internat, så der var mange hunde. Efter et halvt års tid fik vi indleveret fem små hundehvalpe, da ejeren ikke kunne finde et hjem til dem. De var så søde og sjove at passe, og jeg kunne slet ikke forstå, at ingen ville have dem.

Vi begyndte at lede efter ejere til de små hundehvalpe, men der er mange, som ikke vil have en hund fra et internat. Heldigvis fandt vi tre familier, som gerne ville have en hvalp hver. En af de andre medarbejdere ville også gerne have en, og så var der kun en lille brun en tilbage. Da der var gået en uge mere, havde vi stadig ikke fundet en ejer, så jeg besluttede, at jeg vist var parat til at få en hund.

Jeg har altid gerne ville have en hund, så hvorfor ikke en fra et internat. Jeg vidste, at den ikke fejlede noget, og jeg havde jo selv været med til at passe den. Det er nu nogle måneder siden, og jeg elsker Luna, som hun nu hedder, meget højt.

Jeg arbejder stadig på det samme internat, men jeg har lovet mig selv, at jeg ikke må falde for endnu en hund.