Min søn skal skifte igen, fordi skolen står over for en renovering

Jeg synes, det er så synd for min søn, at han går på en skole, der nu står over for en gennemgribende renovering, han har endelig fundet sig til rette.

Han har lige skiftet skole, fordi der på hans gamle skole, var en klasselærer, som vi var flere forældre, der var temmelig utilfredse med. Vi valgte denne her skole, men har intet fået at vide om den renovering, der skal laves på skolen, af hele den ene fløj.

Selvfølgelig er det fint, at man renoverer skoler, guderne skal vide at utrolig mange skoler i Danmark ville have godt af en større eller mindre renovering, men nu skal han så gå midlertidigt på en anden skole, det vil jo så faktisk sige en helt tredje skole på et år.

Hvis vi havde vist noget om denne renovering, havde vi nok valgt en anden skole. Men på den anden side var det den bedste skole vi valgte, så må vi leve med at han skal bruge et halvt eller et helt skoleår på en anden skole. Han får da oplevet noget, jeg gik på den samme skole i 10 år og bor stadig i området jeg er vokset op i. Men forhåbentlig bliver det sidste gang min søn skifter, det er nok bedst med lidt stabilitet snart.