Låsesmeden på Amager i København kom mig til undsætning

Så blev det endelig igen tid til et nyt indlæg her på bloggen. I må virkelig undskylde, at jeg ikke har været så super god til at få skrevet en hel masse spændende indlæg her på det sidste. Men jeg håber, at I kan tilgive mig, og at I stadig har lyst til at følge trofast med på bloggen!

2 x 25 års fødselsdag – juhuuu!
For et par uger siden var jeg inviteret til stor fest på Amager i København, hvor to meget tætte veninder holdte fødselsdag. De fyldte begge to 25 år, hvorfor jeg var inviteret til 50 års fødselsdagsfest! Jeg havde faktisk glædet mig i rigtig lang tid til det, da jeg vidste, at der ville komme en hel masse gamle venner, veninder og bekendte, som jeg ikke havde set i evigheder. Og hvem kan ikke lide et brag af en fest?

Det viste sig, at det var med god grund, at jeg havde glædet mig så meget, som jeg havde gjort! Ikke nok med, at jeg fik set alle de gamle hoveder igen, så var det også noget helt fantastisk mad, som der blev serveret. Og festen? Det er længe siden, at jeg har været til så god en fest, som selvfølgelig også endte med, at vi tog videre i byen i løbet af aftenen. Vi røg forbi et par forskellige klubber og barer, og jeg må indrømme, at jeg var blevet godt vissen, da vi nåede lidt ud på natten.

låsesmed på amager i københavn

En brandert ender sjældent uden ulykker…
Klokken var vist blevet omkring 4-5 stykker, da jeg endelig stod foran indgangen til min opgang på Amager. Fuld som jeg var, begyndte jeg på at fiske mine nøgler op af lommen, men den var ikke sit sædvanlige sted. Jeg begyndte at panikke en lille smule, og gik ivrigt i gang med at søge i alle lommer og steder, hvor jeg kunne have lagt dem.

Til min store ærgrelse var de der ganske enkelt ikke. Jeg havde sikkert valgt at smide dem fra mig på en af klubberne eller barerne, eller måske endda i den taxa, som jeg havde taget hjem.

Jeg overvejede at ringe efter en låsesmed med det samme, men efter at have tænkt mig lidt om, kom jeg hurtigt til den konklusion, at de måske ville dukke op dagen efter, hvis jeg ringede lidt rundt. I stedet for ringede jeg til en veninde, der bor lige i nærheden, og hørte, om jeg ikke kunne låne sofaen. Intet problem.

”Hej med dig Hr. Låsesmed”
Dagen efter havde jeg en bragende hovedpine. Av, av, av. Jeg fik mig et bad og noget mad, og gav mig derefter til at ringe rundt de steder, hvor jeg kunne have tabt mine nøgler. Det var der desværre intet held med. Jeg måtte derfor til at finde den låsesmed, som jeg villet have ringet til i går. Virkelig dumme penge, at skulle give ud fordi, man ikke kan styre sin brandert.

Der gik heldigvis ikke længe før, at låsesmeden kom, og kunne lukke mig ind i min lejlighed.